Gå til hovedindhold

Fremragende debut til Jørgensen i Holland

Fremragende debut til Jørgensen i Holland

Af: Web

Feyenoord åbnede i dag 2016/17-sæsonen, da upåagtede RKSV Driel blev besejret hele 16-0 i en træningskamp. Danske Nicolai Jørgensen fik noget af en drømmedebut.

Den nu tidligere FCK'er fik nemlig netmaskerne til at blafre hele fire gange i nedsablingen af det halvprofessionelle mandskab. De fire mål faldt alle mod kampens slutning, da angriberens første mål blev sat ind i det 72. minut.

Foruden målene fra Nicolai Jørgensen, kom profilerne Dirk Kuyt, Eljero Elia og Tonny Vilhena ligeledes på scoringstavlen i storsejren.

Skiftet til Holland er danskerens andet udenlandsophold i karrieren, da han som ganske ung blev solgt til Tyskland og Bayer Leverkusen (med et lejeophold i Kaiserslautern oveni).

Nicolai Jørgensen scorede 15 mål i den netop overståede sæson i Alka Superligaen for "Løverne".

Af Kenneth Hansen

Andre gode nyheder