Gå til hovedindhold

Patrick Kluiverts søn skriver REKORD-kontrakt: Derfor er den så vild

Af: Jonathan Hammershøi

Det er ikke kun Patrick Kluiverts ældste søn, Justin, der bliver spået en stor fremtid.

Patrick Kluiverts 9-årige søn, Shane Kluivert, har i skrevet en kontrakt med Nike.

Dermed bliver han den yngste europæiske sportsperson til at skrive under på såkaldt ”clothing contract” med sportstøjmærket.

Shane Kluivert er måske på vej til fremtidens hold hos Paris Saint-Germain, og hvis den franske storklub pønser på at bruge ham, når han er gammel nok til at blive rykket op fra deres ungdomsrækker, bliver det altså højst sandsynligt med Nike-tøj i kufferten på rejser rundt i fodboldverden.

Takket være sin far er Shane blevet ganske velkendt på sociale medier, hvilket formentlig har styrket hans muligheder for at lave aftalen med Nike. På Instagram har han eksempelvis en personlig profil, som – med stor sandsynlighed – styres af far Patrick eller andre i familien.

Shanes profil har over 123.000 følgere, men til sammenligning har far Patricks profil 192.000 følgere, mens storebror Justin følges af hele 268.000 brugere.

Kontrakten mellem Shane Kluivert og Nike er angiveligt en kontrakt-type, som unge atleter ofte underskriver – altså er aftalen tilegnet atleter mellem 16 og 18 år.

Ifølge flere medier løber aftalen i fem år.

Også Justin Kluivert gjorde sig bemærket i den forgangne sæson, da han kom i sving for Ajax Amsterdams førstehold.

I videoen over artiklen kan du se med fra dengang, hvor Patrick Kluivert sænkede AC Milan i Champions League-finalen.

Andre gode nyheder