Gå til hovedindhold

Fremad Amager rykker i 2. Division grundet økonomisk rod

Af: Emma Sparre Juul Hansen Toft

Fremad Amager rykker ned i 2. Division. Det fremgår af en pressemeddelelse udsendt af klubben.

Fremad Amager befinder sig under stregen i den indeværende sæson af NordicBet Ligaen, og Amager-klubben havde også stadig mulighed for at spille sig til overlevelse, selvom det så svært ud.

Men nu er det endegyldigt forbi, da Fremad Amager rykker ned i 2. Division som følge af økokonomiske problemer. Det skriver Fremad Amager i en pressemeddelelse.

Fremad Amager modtager ikke licens fra DBU til fortsat at spille i landets anden bedste række som følge af den store pengemæssige krise, og derfor sendes klubben ned i 2. Division.

De økonomiske problemer skyldes ifølge pressemeddelelsen den tidligere ejer i klubben, russiske Anton Zingarevich, der har efterladt Fremad Amager i krise.

'Fremad Amager har valgt at prioritere at få styr på økonomien i klubben her og nu, så klubbens overlevelse sikres på den korte bane,' siger Lars Hein på vegne af ejerkredsen i pressemeddelelsen.

Fremad Amager har stadig to kampe tilbage af årets sæson i NordicBet-ligaen. De kampe bliver afviklet og vises på Viaplay. 

Nyheden om Fremad Amager betyder ikke, at der skal findes en ekstre nedrykker.

Andre gode nyheder