Agger siger farvel til HB Køge med dramatisk sejr
Af: Ritzau
HB Køge vandt 4-2 over Fremad Amager i Daniel Aggers sidste kamp som cheftræner i klubben.
Der var masser af underholdning og dramatik, da Daniel Agger fredag for sidste gang stod i spidsen for HB Køge.
Aggers mandskab tog på hjemmebane en sejr på 4-2 over Fremad Amager.
Køge kom foran 1-0, inden Fremad Amager kom på 2-1, hvorefter hjemmeholdet med to mål i starten af anden halvleg igen fik vendt kampen på hovedet.
Med sit andet mål i kampen cementerede Yousef Salech i 89. minut sejren for Køge.
Dermed sluttede sæsonen med en rutsjebanetur af en kamp for Køge, der tidligere fredag meldte ud, at Daniel Agger og assistenttræner Lars Jacobsen var færdige i klubben.
/ritzau/
Ritzau
netvagtonside@viasat.dk










