Gå til hovedindhold

Fransk forsvarer slemt skadet - City-skifte i fare?

Fransk forsvarer slemt skadet - City-skifte i fare?

Af: Ritzau

Manchester City havde ifølge engelsk avis erklæret sig klar til at udløse Aymeric Laportes frikøbsklausul hos Athletic Bilbao, men torsdag blev forsvareren slemt skadet.

Det er Daily Telegraph, der bringer historien om, at Aymeric Laporte var på vej til at blive Pep Guardiolas første nyindkøb hos Manchester City.

I hvert fald skulle Manchester City have erklæret sig villige til at betale det beløb, som tvinger Athletic Bilbao til at lade den franske forsvarsspiller vælge, om det skal blive til et klubskifte.

Men torsdag aften blev 21-årige Aymeric Laporte, som også har været sat i forbindelse med både Barcelona og Manchester United, tilsyneladende ganske alvorligt skadet.

Det skete i et EM-kvalifikationsopgør for Frankrigs U21-mandskab mod Skotland, hvor forsvareren kom slemt til skade i en nærkamp med Liam Henderson. I første omgang så det ud til, at Bilbao-stjernen muligvis havde brækket benet.

  • Jeg kan lade jer vide, at resultaterne af den første undersøgelse er negative (dårlige). I morgen skal jeg igennem flere undersøgelser og holder jer opdateret. Tak for alle meddelelserne med støtte, skriver Aymeric Laporte på instagram, hvor han også har publiceret nedenstående billede.

(artiklen fortsætter under billedet)

laporte_skadet

Det er endnu uvist, hvor længe Aymeric Laporte kommer til at sidde udenfor - og om det får nogen indflydelse på Manchester Citys interesse i at hente ham til Etihad Stadium.

Indtil videre står Aymeric Laporte noteret for 45 kampe for Athletic Bilbao i denne sæson.

Det er desuden blevet til 19 U21-landskampe for Frankrig, hvor han dog endnu ikke har fået debut hos EM-værterne under Didier Deschamps' ledelse.

HUSK at du kan se Frankrig i aktion mod Holland LIVE på TV3 SPORT 1 og Viaplay i aften fra kl. 20.40. Se en oversigt over Viaplay-programmet her.

Andre gode nyheder