Gå til hovedindhold

Forbund: Chelsea og Vitesse samarbejder ikke ulovligt

Forbund: Chelsea og Vitesse samarbejder ikke ulovligt

Af: Ritzau

Det Hollandske Fodboldforbund, KNVB, frikender den engelske storklub Chelsea og Vitesse for at have et upassende samarbejde.

Chelsea har siden 2010 haft en lang række spillere på udlån i den hollandske klub.

Men dette tætte samarbejde mellem de to klubber bryder ingen hollandske regler, understreger Hollands fodboldforbund KNVB nu.

Vitesses tidligere klubejer Merab Jordania har hævdet, at Chelsea styrede Vitesse.

En uafhængig kommission under KNVB har ikke fundet aftaler, der indikerer det. Fodboldforbundet oplyser, at alle lejeaftaler med Chelsea-spillere lever op til de gældende regler.

Andre gode nyheder