Gå til hovedindhold

Før Viborg - Vejle: Husker du målmand Friis' udligning i overtiden i 2015? Se det VILDE øjeblik her

Af: Web

Sidste gang Viborg og Vejle mødtes udviklede det sig til et voldsomt dramatisk opgør, hvor Viborg-målmand Peter Friis Jensen udlignede efter et hjørnespark dybt inde i overtiden.

I aften, onsdag, tager Viborg imod Vejle i NordicBet-ligaen klokken 18.30.

Det er over to år siden, de to klubber sidst mødtes, men mange husker sikkert stadig den kamp, de spillede den 30. april 2015.

Her førte gæsterne fra Vejle med 3-2, inden målmand Peter Friis Jensen med lidt held udlignede til 3-3 til stor jubel for Viborg-spillerne og fansene.

Hvis bare onsdagens kamp bliver halvt så spændende, har vi et fantastisk opgør i vente.

Du kan se Viborg - Vejle fra klokken 18.15 på TV3 Sport 1 og Viaplay.

I videoen herover kan du se alle målene fra den dramatiske 3-3 kamp mellem de to hold i april 2015.


Andre gode nyheder