Gå til hovedindhold

FC Midtjylland ude af Youth League efter dramatisk afslutning

Af: Emma Sparre Juul Hansen Toft

FC Midtjylland er ude af Youth League efter nederlag i straffesparkskonkurrence mod RB Leipzig. FCM var foran indtil 90+5 minutter, hvor Leipzig udlignede.

FC Midtjyllands Mikel Gogorza havde ellers bragt ulvene foran efter blot 13 minutter.

Tilmed blev Leipzigs Tim Köhler udvist med en halv time tilbage af kampen.

Men trods en mand i overtal lykkedes det for Leipzig at udligne i den dybe tillægstid af kampen på et hjørnespark.

Dermed gik kampen direkte i straffesparkskonkurrence, hvor det skulle afgøres, hvem der skulle blive en del af 1/8-finalerne ved Youth League.

Her var tyskerne sikre, mens FC Midtjylland brændte to straffespark.

Derfor er det RB Leipzig, der booker billetten videre i turneringen, mens et skuffet FC Midtjylland må forlade turneringen.

Se straffesparkskonkurrencen i videoen her i artiklen.

Senere har vi mere Youth League på programmet, når Mainz og FC Barcelona mødes. Se med fra kl. 17.55 på Viaplay og TV3 Sport.

Andre gode nyheder