FC Midtjylland på 1. pladsen på UEFA-rangliste foran Chelsea og Real Madrid
Statistik kan udledes på mange måder.
Af Frits Ahlstrøm
I FC Midtjylland modtager de med glæde og stolthed den rangliste, Adam Rygaard fra klubbens akademi har udarbejdet med hensyn til UEFA Youth League.
Adam Rygaard har gennemgået samtlige resultater i turneringen siden, den blev lanceret i sæsonen 2013-14 og udregnet point-gennemsnittet for klubber, der har spillet mindst ti kampe.
FC Midtjylland topper listen med 2,31 point foran Chelsea FC med 2,20, Real Madrid CF med 2,12, FC Salzburg med 2,08 samt SL Benfica og KRC Genk med 2,00 point hver.
Dernæst følger Liverpool FC (1,94), FC Barcelona (1,94), FC Porto (1,91), AFC Ajax (1,89), Club Atlético de Madrid (1,85), FC Dynamo Kyiv (1,85), FC Internazionale Milano (1,85), Olympique Lyonnais (1,84), Manchester United FC (1,82), Manchester City FC (1,75), Paris Saint-Germain (1,72), AS Roma (1,64), Maccabi Haifa FC (1,64) og GNK Dinamo Zagreb (1,62).
Adam Rygaard har også lavet en Top-20 baseret på det samlede antal point, alle deltagende klubber har opnået. På den indtager FC Midtjylland en plads som nummer 14 med 67 point for 29 kampe og en målforskel på +39. Ganske imponerende.
Listen ser således ud:
- Real Madrid CF (68 kampe / 144 point)
- SL Benfica (66 / 132)
- Chelsea FC (59 / 130)
- FC Barcelona (65 / 126)
- Club Atlético de Madrid (61 / 113)
- FC Porto (58 / 111)
- AFC Ajax (53 / 100)
- Manchester City FC (57 / 100)
- Paris Saint-Germain (58 / 100)
- FC Salzburg (36 / 75)
- Juventus (51 / 72)
- FC Bayern München (50 / 72)
- Liverpool FC (35 / 68)
- FC Midtjylland (29 / 67)
- FC Dynamo Kyiv (33 / 61)
- Manchester United FC (33 / 60)
- AS Roma (36 / 59)
- Borussia Dortmund (45 / 59)
- Olympique Lyonnais (31 / 57)
- FC Shakhtar Donetsk (47 / 55)
Ifølge chefen for akademiet, Flemming Broe, bruger FC Midtjylland omkring 20 millioner kroner på at drive det. De synes at være givet godt ud i betragtning af klubbens resultater på såvel banen som transfermarkedet.
1/16-finalerne i den nuværende sæson spilles 8. eller 9. februar som enkeltstående opgør:
- Empoli FC – Borussia Dortmund
- KRC Genk – Chelsea FC
- AZ Alkmaar – Villarreal CF
- MŠK Žilina – FC Internazionale Milano
- HNK Hajduk Split – Club Atlético de Madrid
- FC Midtjylland – Club Brugge KV
- RC Deportivo de La Coruña – FC Dynamo Kyiv
- Rangers FC – Sevilla FC
De otte vindere går videre til 1/8-finalerne, som følgende klubber allerede har kvalificeret sig til:
SL Benfica, Juventus, Liverpool FC, Manchester United FC, Paris Saint-Germain, Real Madrid CF, FC Salzburg og Sporting Clube de Portugal.
Fem klubber har vundet UEFA Youth League: Chelsea FC i 2015 og 2016, FC Barcelona i 2014 og 2018, FC Salzburg i 2019, FC Porto i 2019 og Real Madrid CF i 2020.
Turneringen i sæsonen 2020-21 blev annulleret på grund af Covid-19.










