Dansk klub topper rangliste i UEFA foran Chelsea og Real Madrid
FC Midtjylland har revanche til gode, når klubben onsdag klokken 14:00 møder SL Benfica i UEFA i 1/8-finalerne i Youth League på Ikast Stadion
Af Frits Ahlstrøm
Da de mødtes i 2007, blev det 1-1 efter forlænget spilletid, hvorpå SL Benfica med Rúben Dias og João Felix (nu etablerede profiler i henholdsvis Manchester City FC og Club Atlético de Madrid) vandt 5-4 på straffespark.
Umiddelbart må SL Benfica betegnes som favorit.
-Det er jo en klub med en fornem historik, udtaler FC Midtjyllands cheftræner Kenneth Andersen til TV3 Sport. De har et godt hold med mange dygtige individualister.
Kenneth Andersen forventer dog en meget lige kamp og har stor tiltro til sine egne spillere.
Som han bemærker: Der er jo en grund til, vi er kommet så langt – og hentyder til sejrene over Rosenborg BK, Trabzonspor Kulübü og især Club Brugge KV i 1/16-finalerne, hvor FC Midtjylland vendte 0-2 til 3-2.
SL Benfica er nået til 1/8-finalerne ved at vinde sit gruppespil foran Dynamo Kyiv FC, FC Barcelona og FC Bayern München.
UEFA lancerede Youth League i sæsonen 2013-14, hvor SL Benfica spillede sig frem til finalen for at tabe den 3-0 til FC Barcelona. Klubben har været i yderligere to finaler og tabt: 2-1 til FC Salzburg i 2017 og 3-2 til Real Madrid CF i 2020 i den seneste udgave, eftersom UEFA måtte opgive at gennemføre turneringen i 2020-21 på grund af pandemien.
SL Benfica er en af de ti klubber, som har deltaget hver gang. De øvrige er AFC Ajax, Club Atlético de Madrid, FC Barcelona, FC Bayern München, Juventus, Manchester City FC, Paris Saint-Germain, FC Porto og Real Madrid CF.
FC Midtjylland indtager en 13. plads på alle tiders rangliste, hvor Top-20 ser således ud:
Real Madrid CF – 68 kampe / 144 point
SL Benfica – 66 / 132
Chelsea FC – 60 / 130
FC Barcelona – 65 / 126
Club Atlético de Madrid – 62 / 114
FC Porto – 58 / 111
AFC Ajax – 53 / 100
Manchester City FC – 57 / 100
Paris Saint-Germain – 58 / 100
FC Salzburg – 36 / 75
Juventus – 51 / 72
FC Bayern München – 50 / 72
FC Midtjylland – 30 / 70
Liverpool FC – 35 / 68
Dynamo Kyiv FC – 34 / 68
Borussia Dortmund – 46 / 62
Manchester United FC – 33 / 60
AS Roma – 36 / 59
Olympique Lyonnais – 31 / 57
FC Shakhtar Donetsk – 47 / 55
Når det drejer sig om pointgennemsnittet (for klubber med mindst ti kampe) topper FC Midtjylland listen:
FC Midtjylland – 2,33 point
Chelsea FC – 2,17 point
Real Madrid CF – 2,12 point
KRC Genk – 2,09 point
FC Salzburg – 2,08 point
SL Benfica – 2,00 point
Rangers FC Glasgow – 2,00
FC Midtjylland har to gange kvalificeret sig til kvartfinalerne: i 2019, da det blev 0-3 mod FC Porto, og året efter, hvor det blev 1-3 mod AFC Ajax.
Hvis klubben når så vidt i denne sæson, skal den 15. eller 16. marts møde vinderen af kampen mellem FC Dynamo Kyiv og Sporting Clube de Portugal, som UEFA har programsat til 9. marts klokken 16:00.
De øvrige syv kampe spilles således:
Tirsdag 1. marts
18:00 Paris Saint-Germain – Sevilla FC
21:00 Manchester United FC – Borussia Dortmund
Onsdag 2. marts
14:00 FC Midtjylland – SL Benfica
14:00 AZ Alkmaar - Juventus
15:00 Liverpool FC – KRC Genk
16:30 MŠK Žilina – FC Salzburg
21:00 Real Madrid CF – Club Atlético de Madrid










