Emery: Bare vi ikke skal spille på Camp Nou

Af: Ritzau
Sevilla håber, at den spanske pokalfinale vil blive lagt et andet sted end på Barcelonas hjemmebane.
I sidste sæson blev Copa del Rey-finalen mellem Athletic Bilbao og Barcelona afviklet på sidstnævntes hjemmebane, Camp Nou.
Blandt andet fordi Real Madrid ikke havde ønsket at lægge hjemmebane til opgøret.
I år er catalanerne endnu en gang nået til finalen, senest blev det samlet 8-1 i to semifinaler mod Valencia, og modstanderen er denne gang Sevilla.
Her håber cheftræner Unai Emery på, at finalen nu kan blive afviklet et andet sted end Camp Nou.
-
Jeg håber, at finalen ikke bliver på Camp Nou som sidste år. Jeg ville hellere spille den i Kina end der, siger Unai Emery til Sport.
-
Jeg håber ikke, at måtte blive offer for den uretfærdighed, for det ville give en fordel til Barcelona. Det ville være som at have en ekstra Messi, forklarer Sevilla-træneren.
-
Jeg vil gerne spille kampen, hvor Sevilla-fansene mener, at der er bedst, men bare ikke på Camp Nou, konstaterer Unai Emery.
I sidste sæson vandt Barcelona finalekampen med 3-1 over Athletic Bilbao, blandt andet på et helt fabelagtigt solomål af Lionel Messi.
Det var Barcelonas 27. finaletriumf i den traditionsrige pokalturnering.
Ritzau
netvagtonside@viasat.dk






