Gå til hovedindhold

Calderon lægger græs til Copa del Rey-finalen

Calderon lægger græs til Copa del Rey-finalen

Af: Ritzau

Det bliver på Atletico Madrids hjemmebane Vicente Calderon, at årets pokalfinale i Spanien mellem FC Barcelona og Sevilla skal finde sted

Det har længe været diskuteret, hvor årets Copa del Rey-finale mellem FC Barcelona og Sevilla skulle finde sted. Flere stadions har budt sig til, men nu er det endeligt blevet besluttet, at kampen skal spilles på Atletico Madrids hjemmebane Vicente Calderon. Det skriver AS.

Datoen for kampen bliver i sammen ombæring rykket med en dag - fra den 21. maj til den 22. maj - da man vil tage højde for, at Sevilla eventuelt skal spille Europa League-finale den 18. maj.

Sevilla har i øvrigt vundet Europa League de to seneste sæsoner, så det udfald er ikke helt usandsynligt.

Der er plads til 54.907 mennesker på Vicente Calderon.

Andre gode nyheder