Eks-Brøndby træner får 4-4 mod Klopp og Liverpool
Alexander Zorniger med en fortid i Brøndby IF ser ud til at gå en god sæson i møde hos SpVgg Greuther Fürth i 2. Bundesliga.
Af Frits Ahlstrøm
Den 55-årige tyske træner overtog klubben 24. oktober 2022 på et tidspunkt, da den var i fare for at rykke ned for andet år i træk (efter sin første og hidtil eneste sæson i Bundesligaen). Men han fik forbedret og stabiliseret holdet så meget, at det blev til en 12. plads.
Nu er Alexander Zorniger i gang med forberedelserne til en ny sæson i 2. Bundesliga. I en træningskamp i Villingen-Schvenningen opnåede klubben 4-4 mod Liverpool FC.
På ét mål af Luis Díaz og to af Darwin Núñez førte Liverpool 3-1 til det 67. minut. Så scorede Greuther Fürth tre gange på 10 minutter inden Mohamed Salah udlignede i sidste minut.
Nogle dage forinden havde Jürgen Klopps trup på sit træningsophold i Tyskland vundet 4-2 Karlsruher SC.
Alexander Zorniger, der var cheftræner i Brøndby IF fra 2016 til 2019 og bidrog til at vinde DBU Pokalen i 2018, har kontrakt med SpVgg Greuther Fürth til og med 30. juni næste år.











