Gå til hovedindhold

Simon Makienok TORDNER hovedstød i kassen - og holder liv i Dresdens håb

Af: Peter Schulz

Den tidligere Brøndby-angriber scorede tirsdag aften et fantastisk hovedstødsmål for Dynamo Dresden. Se det her.

Dyamo Dresden holdt tirsdag aften liv i håbet om overlevelse, da det blev til 1-1 på hjemmebane mod Greuther Fürth.

Og det kunne østtyskerne blandt andet takke Simon Makienok for.

Det var nemlig den danske forward, som sørgede for Dresdens udligning i begyndelsen af anden halvleg.

Simon Makienok timede sit løb perfekt og tordnede således et hovedstød i kassen efter et hjørnespark - og den scoring kan du se i videoen herover.

Resultatet betyder, at Dynamo Dresden fortsat kan drømme om overlevelse i 2. Bundesliga, hvor der er fem point op til den rare side af nedrykningsstregen og blot to til en playoffplads.

Dynamo Dresden har spillet en enkelt kamp færre end de øvrige mandskaber, men det er mod Arminia Bielefeld, som topper rækken.

HUSK at du kan se tysk pokalsemifinale mellem Bayern München og Eintracht Frankfurt på TV3 SPORT og Viaplay kl. 20.40.

Andre gode nyheder