Dunga giver virus skylden for Brasiliens nederlag

Af: Ritzau
Sygdom var årsag til, at Brasilien tabte til Paraguay og røg ud af Copa America, siger landstræner Dunga.
Brasiliens landstræner Dunga giver en virus skylden for det tidlige nederlag i kvartfinalen ved Copa America natten til søndag dansk tid.
-
Det er ikke en undskyldning, men 15 spillere har været ramt af en virus i denne uge, og vi har været nødt til at minimere det meste af vores træning.
-
Det var en kamp, hvor det blev afgørende at udnytte vores fart, og det var, hvad vi manglede i sidste ende, siger Dunga.
Brasilien tabte 3-4 til Paraguay efter forlænget spilletid og straffesparkskonkurrence. Den ordinære spilletid endte 1-1.
-
Spillerne var ramt af en virus, de havde hovedpine, ømme rygge, smerter over det hele, og den ene havde det værre end den anden.
-
Nogle kastede op, og vi var nødt til at sætte tempoet ned ved vores træninger på grund af det, forklarer Dunga.
Brasiliens 1-0-målscorer, Robinho, gad dog ikke gå med på den galej.
- Jeg har ikke tænkt mig at bruge det som undskyldning. Vi kunne havde vundet kampen - virus eller ej, siger Robinho.
Heller ikke Brasiliens målmand Jefferson mener, at sygdom blandt spillerne var hovedårsag til nederlaget.
-
Alle vågnede op med hovedpine, og nogle havde smerter. Det var underligt, at alle fik det på samme tid.
-
Men vi kan ikke bruge det som en undskyldning, selv om nogle spillere føler det sådan. Jeg mener ikke, at det havde indflydelse på resultatet, siger Jefferson.
Ritzau
netvagtonside@viasat.dk










