Gå til hovedindhold

Desperat angriberjagt i Barca: Klubben jagter Braithwaite

Af: Aske Strandbygaard

FC Barcelona har brug for en angriber, og nu har de angiveligt øjnene rettet mod danske Martin Braithwaite. Det skriver spanske Mundo Deportivo.

Martin Braithwaite bliver rygtet til mægtige FC Barcelona. Det havde de fleste næppe set komme, men den catalanske klub er på desperat angriberjagt, og det har måske åbnet op for muligheden.

Luis Suarez og Ousmane Dembélé er begge langtidsskadet, og derfor har Barcelona hårdt brug for en offensiv spiller. I Spanien kan der være mulighed for, at de kan hente en spiller fra en anden La Liga-klub, hvis klubben kan dokumentere, at klubben har alvorlige skader på en position.

Den situation mener Barcelona, at de er i, og derfor tror de, at de kan få dispensation til at hente en angriber, selvom transfervinduet er lukket. Om det så bliver Braithwaite eller ej må tiden vise.

Andre gode nyheder