Gå til hovedindhold

Derby kræver kassen for 18-årigt wonderkid

Derby kræver kassen for 18-årigt wonderkid

Af: Ritzau

Engelske medier sætter onsdag Liverpool i forbindelse med et køb af Will Hughes, som i sidste sæson fik sit gennembrud hos Derby County.

Den 18-årige midtbanespiller sættes i forbindelse med et klubskifte for omkring £6m, men hvis Liverpool tror, at de kan få fat i Will Hughes til den pris, kan de godt tro om igen.

Det siger den tidligere Liverpool-spiller Nigel Clough, som i dag er manager for Derby County.

  • Ville det være mere end £6m? Ja, det tror jeg godt, at man kan sige, forklarer Nigel Clough over for Derby Telegraph.

  • Vi mener bare, at det kommer til at blive et meget, meget betydeligt beløb, tilføjer Nigel Clough.

Nigel Clough spillede 44 kampe og scorede ni mål for Liverpool imellem 1993 og 1995. I øvrigt på det tidspunkt, hvor Will Hughes blev født.

Hughes har spillet 41 kampe og scoret to mål for Derby County i den næstbedste række. Han står desuden noteret for tre kampe på det engelske U21-landshold.

Andre gode nyheder