Gå til hovedindhold

De store klubber står i kø efter 17-årig komet - han scorede to mål mere i går

Af: Peter Schulz

17-årigt engelsk stortalent fortsætter med at score mål. Nu har han lavet ni i denne sæson.

Ryan Sessegnon fylder 18 år til maj, og den unge englænder er et af de varmeste navne i the Championship.

Venstrekantspilleren følges angiveligt tæt af en stribe klubber - Tottenham, Manchester United, Liverpool, Southampton og sågar Real Madrid er dem, der har været nævnt - men det pres lader ikke til at være noget, der går den unge mand på.

Lørdag scorede Ryan Sessegnon i hvert fald yderligere to mål og kom dermed op på i alt ni sæsonscoringer for Fulham, der besejrede Burton Albion med 6-0.

Siden sin debut for Fulham har Ryan Sessegnon nettet i alt 16 gange i 61 optrædener for the Cottagers

I klippet herover kan du se alle seks scoringer fra lørdagens opgør mellem Fulham og Burton Albion - og altså i sagens natur også de seneste to mål fra den unge stjerne.

Andre gode nyheder