Dårlig optakt før cupkamp: United-fly tvunget til jorden i Wales
Manchester United-spillerne skal spille onsdag aften, men fik en uhyre dårlig optakt.
United-manager José Mourinho fravalgte at tage afsted tirsdag aften til onsdagens opgør mod Bristol i Carabao Cup.
Men det fortryder den standhaftige portugiser nok nu.
Manchester Uniteds privatfly kunne nemlig ikke lande i lufthavnen ved Bristol, skriver Mirror.
Der var simpelthen for meget tåge i og omkring lufthavnen.
Derfor lå flyet først og cirklede igen og igen, inden de til sidst måtte give op og flyve til Cardiffs lufthavn.
Det betyder en ekstra rejse på minimum én time og 20 minutter.
Kampen er dog ikke udsat og spilles derfor som planlagt.










