Bolddreng jublede over Man. United-nederlag: Så gav Manchester City ham vild gave
Af: Malthe Rygaard
En stor jubel fra bolddreng i Bristol City har givet ham fornemme billetter til Manchester City-opgør.
Bristol City slog overraskende Manchester United ud af Carabao Cup.
Det skete på et meget sent mål til 2-1, og det fik jublen til at bryde løs på stadion i Bristol.
Og det var ikke kun tilskuere og holdet, der gik amok.
Også en af holdets bolddrenge Jaden Neale deltog i festlighederne, da holdets manager, Lee Johnson, krammede ham og gav ham en ordentlig svingtur, som du kan se i videoen øverst.
Det har kunnet betale sig for den 10-årige bolddreng at juble med Bristol City-manageren.
Bristol City trak i næste runde Manchester City, og i det første opgør på Etihad var Jaden Neale blevet inviteret til stadion med specielle billetter.
Manchester City havde betalt alt for ham og familien, og inkluderet var et møde med Pep Guardiola og Manchester City-spillerne.
Og så fik de en stadion-rundtur.
Før kampen var Jaden Neales mor meget taknemmelige på hans vegne.
-Han er kæmpe Bristol City-fan, så du kan være sikker på, at han vil være den eneste med Bristol City-tøj på, siger moren, Laura, til Bristol Post.
-Manchester City kontaktede Bristol City, så kom aftalen i stand. Det er en rigtig dejlig ting at gøre for ham, og vi er meget heldige.
-Fodbold er hans liv. Han elsker at spille i Bristol City, og han laver stadions ud af sine Lego-klodser. Han kan ikke vente til at møde spillerne.
Bristol City endte med at tabe kampen 2-1, men har stadig mulighed for at nå finalen, når der er returopgør i Bristol d. 23. januar
Malthe Rygaard
malthe.rygaard@tv3sport.dk









