Gå til hovedindhold

Dansker med super assist: Se Andreas Christensen lægge op til Chelseas klasse-kasse

Danske Andreas Christensen var manden bag en smuk assist, der resulterede i et fremragende mål, da Chelsea spillede sig videre i FA Cuppen.

Chelsea avancerede i dag til 1/8-finalerne i den engelske FA Cup, og det kunne holdet blandt andet takke Andreas Christensen for.

Den danske forsvarsspiller havde fundet vej til startopstillingen mod Sheffield Wednesday, og Andreas Christensen greb chancen for at vise sig frem.

Det gjorde han blandt andet ved at diske op med en herlig assist til Callum Hudson-Odoi, der på smukkeste vis kunne gøre det til 2-0.

Du kan se den danske assist samt Hudson-Odois endnu flottere scoring i videoen herover.

Chelsea vandt opgøret 3-0 og er dermed sikkert videre i den traditionsrige engelske pokalturnering.

Andre gode nyheder