Dansk spiller nomineret til gylden pris i Monaco
Af: Web
Pernille Harder er nomineret til hædersbevisningen Golden Foot i Monaco i 2022.
Af Frits Ahlstrøm
Det var Fyrst Albert af Monaco, der introducerede den i 2003. Det er således 20. gang, den uddeles.
Oprindeligt gjaldt den kun mandlige fodboldspillere, men nu omfatter den også kvindelige. Kriteriet er det samme for begge køn: at spilleren skal være fyldt 28 år og have gjort sig særligt bemærket for sine præstationer på banen, både individuelt og holdmæssigt, og for sin personlighed.
En spiller kan kun modtage prisen én gang.
Vinderen får taget et fodaftryk, der placeres på The Champions Promenade på havnekajen i Monte Carlo, ligesom han og hun modtager en gylden plakette med dette aftryk.
Prisen er hidtil tilfaldet:
2003 Roberto Baggio (Brescia Calcio)
2004 Pavel Nedved (Juventus)
2005 Andriy Shevchenko (AC Milan)
2006 Ronaldo (Real Madrid CF)
2007 Alessandro Del Piero (Juventus)
2008 Robert Carlos (Fenerbahçe SK)
2009 Ronaldinho (AC Milan)
2010 Francesco Totti (AS Roma)
2011 Ryan Giggs (Manchester United FC)
2012 Zlatan Ibrahimović (Paris Saint-Germain)
2013 Didier Drogba (Galatasaray SK)
2014 Andrés Iniesta (FC Barcelona)
2015 Samuel Eto’o (Antalyaspor)
2016 Gianluigi Buffon (Juventus)
2017 Iker Casillas (FC Porto)
2018 Edinson Cavani (Paris Saint-Germain)
2019 Luka Modrić (Real Madrid CF)
2020 Cristiano Ronaldo (Real Madrid CF)
2021 Mohammed Salah (Liverpool FC)
Promenaden omfatter i alt 90 spilleres navne og fodaftryk, deriblandt flere, som havde deres storhedstid inden 2003. Blandt dem var Paolo Maldini, Gabriel Batistuta, Günter Netzer, Pelé, Diego Maradona, Eusébio, George Best, Ferenc Puskás og Zinedine Zidane.
I år blev 50 mandlige spillere nomineret, deriblandt Karim Benzema, Gareth Bale, Thibaut Courtois, Kevin De Bruyne, David de Gea, Paulo Dybala, Edin Džeko, Cesc Fàbregas, Oliver Giroud, Roberto
Firmino, Harry Kane, Roberto Lewandowski, Sadio Mané, Riyad Mahrez, Juan Mata, Giorgio Chiellini, Lionel Messi, Thomas Müller, Keylor Navas, Manuel Neuer, Neymar Jr., Paul Pogba, Sergio Ramos, Son heung-Min, Thiago Silva, Virgil van Dijk, Luis Suàrez, Andriy Yarmolenko samt Wu Lei.
Wu Lei, den 31-årige kinesiske angriber med 27 mål i 79 landskampe, vendte i sidste måned efter tre sæsoner i RCD Espanyol hjem til Kina, hvor han tre gange er blevet kåret som Årets Spiller.
Et panel af fodboldeksperter reducerer nu listen til ti spillere, som fans over hele verden kan stemme på.
Blandt de nominerede kvindelige spillere er Lucy Bronze, Magdalena Eriksson, Alex Morgan, Alexia Putellas, Megan Rapinoe og Wendie Renard samt Pernille Harder, den 29-årige Chelsea FC-angriber, der er noteret for 70 mål i 138 landskampe for Danmark.
I videoen herover kan du se en af mange grunde til, hvorfor Pernille Harder er nomineret.









