Gå til hovedindhold

Chelsea tager pligtsejr mod West Ham - se målene her

Af: Magnus Bindner Gohr

Der var ingen slinger i valsen for Chelsea mod West Ham.

De forsvarende mestre fra Chelsea var storfavoritter i kampen mod West Ham, og de blåklædte skuffede ikke.

De vandt kampen med 2-0 og lægger sig dermed i spidsen af Women's Super League.

Efter 36 minutter dukkede verdensstjernen Sam Kerr op bagerst i feltet, hvor hun kunne heade Chelsea i front med 1-0. Det lignede længe, at det skulle være kampens eneste mål, men kort før slutfløjt gjorde Erin Cuthbert det til 2-0 med en sikker afslutning.

Du kan se målene i videoen over artiklen.

Der er meget mere Women's Super League i morgen, hvor der kan ses to kampe fra den bedste engelske liga. Klokken 14:55 kan du se Arsenal mod Aston Villa, mens der venter et rendyrket danskeropgør mellem Liverpool og Everton klokken 17:25. Det hele foregår på Viaplay og TV3 Sport i morgen søndag.

Magnus Bindner Gohr

magnus.gohr@viaplaygroup.com

Andre gode nyheder