Dansk Leicester-keeper kan vende tilbage i målet i aften: Godt at være tilbage
Daniel Iversen og resten af Leicester-mandskabet besøger MK Dons i EFL-cuppens 1/8-delsfinale i aften, og danskeren glæder sig over at være samlet med holdkammeraterne igen efter VM-pausen.
VM sluttede søndag med den vilde finale melle Argentina og Frankrig, men rundt omkring i de europæiske klubber har man trippet efter at komme i gang med klubfodbolden igen.
En af de første der måske kan komme i aktion er Leicesters Daniel Iversen, som rejser til Milton Keynes for at møde MK Dons.
-Det er godt at være sammen med drengene, fortæller han BBC Sport.
Iversen spillede 90 minutter i Leicesters to seneste opgør i EFL-cuppen mens Danny Ward har trukket det lange strå i forhold til spilletid i Premier League.
-Det har været nogle lange uger. Det var rart at få lidt fri, men i den periode, hvor vi var i Premier League, var det rigtig godt, så det var lidt ærgerligt at stoppe sæsonen der, siger Iversen, som redede en bold på stregen og blev den helt store helt i 1/16-delsfinalen mod Stockport.
Derfor håber han helt sikkert på at få muligheden igen i aften, når vi på Viaplay viser kampen fra kl. 20.40.










