Dansk forsvarer laver to assists i historisk sejr
Af: Peter Schulz
Mads Juel Andersen stod for to oplæg, da Barnsley lørdag udbygge sejrsstime i the Championship.
Det var formentlig de færreste iagttagere, der havde forventet at se Barnsley i den helt sjove ende af tabellen i the Championship.
Men det er altså der, man finder the Tykes efter mere end halvdelen af 2020/21-sæsonens runder.
Lørdag var Millwall på besøg på Oakwell, og her vandt Barnsley med 2-1 efter scoringer af Cauley Woodrow og Michael Helik.
Men måske mere interessant var det set med danske briller, at det var Mads Juel Andersen, som stod for assist på begge hjemmeholdets scoringer.
Især 2-1-målet er veludført arbejde fra den lange danske forsvarer. Afslutningen fra Helik fejler absolut heller ingenting!
Sejren er Barnsleys femte på stribe the Championship, og det er første gang, at klubben har prøvet det, siden man for 20 år siden rykkede op i Premier League (og kom hurtigt ned igen).
Resultatet løfter Barnsley op på 51 point, hvilket er flere end man hentede i 46 runder i sidste sæson, og det placerer the Tykes på en øjeblikkelig syvendeplads i tabellen.
Akkurat udenfor playoff-pladserne men absolut med i jagten på Premier League.
Peter Schulz
peter.schulz@tv3sport.dk










