Gå til hovedindhold

1-0 mod Barnsley: Nu er Leeds United ET POINT fra Premier League

Af: Peter Schulz

Leeds United er et enkelt sølle point fra Premier League. Torsdag vandt storklubben med 1-0 over Barnsley.

Torsdag vandt Leeds United med 1-0 over Barnsley, og dermed er Marcelo Bielsa & Co. blot et enkelt point fra at rykke op i Premier League.

Og det er kun i tilfælde af, at Brentford vinder begge deres resterende kampe i denne sæson.

Et pointtab til West Bromwich Albion fredag aften ude mod Huddersfield vil sende Leeds United tilbage i Premier League.

Den kamp kan Leeds-fans se live på TV3 MAX og Viaplay fredag fra kl. 18.25.

Alternativt kan Stoke City også hjælpe Leeds det sidste stykke ved at tage point mod Brentford i lørdagens tidlige kamp - det er live på TV3 SPORT og Viaplay lørdag kl. 13.25..

Leeds har ikke været i Premier League siden 2004, hvor man ovenpå en økonomisk nedtur rykkede ud af den bedste række.

Traditionsklubben har været tæt på oprykning ved adskillige lejligheder, blandt andet sidste år, hvor man kollapsede i slutspurten og røg i playoffs, som endte i skuffelse.

Du kan se den aktuelle tabel i the Championship herunder.

Andre gode nyheder