Dansk dobbelt-scoring i Bundesligaen

Af: Ritzau
Emil Berggreen, angriberen med en fortid i Brønshøj Boldklub og Hobro IK, præsterede for anden gang i denne sæson en dobbelt-scoring i den tyske 2. Bundesliga.
Den danske U/21-landsholdspiller gjorde det til 2-0 og 3-0 indenfor et kvarter efter pausen, da Eintracht Braunschweig vandt 5-0 i Duisburg.
Først slog han til med venstrebenet, og dernæst scorede han med et hovedstød.
Hans danske klubkammerat Mads Hvilsom, der også har en fortid i Hobro IK, kom ikke på banen.
Med sejren er Eintracht Braunschweig på 4. pladsen med 14 point efter VfL Bochum (18 point), FC St. Pauli (17) og Freiburger SC (16).
Den resterende kamp på 8. spilledag i 2. Bundesliga mellem Red Bulls Leipzig og Freiburger SC spilles i aften.
Red Bulls Leipzig med Yussuf Poulsen er på 8. pladsen med 12 point.
Ritzau
netvagtonside@viasat.dk





