Gå til hovedindhold

Chelsea udlejer Marin igen-igen

Chelsea udlejer Marin igen-igen

Af: Ritzau

Tyske Marko Marin er igen blevet udlejet. Denne gang til tyrkiske Trabzonspor.

Chelsea har de sidste mange år markeret sig som kongen af at udleje spillere. I skrivende stund har klubben 26 spillere udlejet.

Nyeste i rækken er Marko Marin, der dermed går fra ét lejemål til et andet. Senest var tyskeren i Anderlecht, og dem skifter han nu ud med tyrkiske Trabzonspor.

Aftalen gælder for resten af sæsonen, men den tyrkiske klub har sikret sig en købsoption.

Marin kom til Chelsea i 2012, hvor han skiftede til fra Werder Bremen. Siden har han været udlejet til Sevilla, Fiorentina, Anderlecht og nu Trabzonspor.

Tidligere i dag blev det officielt, at Chelsea udlejer Juan Cuadrado til Juventus.

Andre gode nyheder