Gå til hovedindhold

Brøndby-spiller hjælper Højbjerg med at gøre indtryk på Guardiola

Brøndby-spiller hjælper Højbjerg med at gøre indtryk på Guardiola

Af: Ritzau

U19-landsholdskammeraterne Frederik Holst og Pierre-Emile Højbjerg er begyndt at udveksle spanske gloser.

Årsag: Senere på sommeren får Højbjerg Josep Guardiola som træner i Bayern München.

  • Det er noget, vi har snakket lidt om, for nu får han en spansk træner nede i Bayern, så det kan godt give lidt pluspoint, hvis han lærer nogle af de små spanske ord, fortæller Frederik Holst til Onside.dk.

Selvom Brøndby-spilleren måske er lidt rusten udi sprog fra den iberiske halvø, har han dog visse forudsætninger for at kunne sige mere end klassikeren "dos cervezas, por favor".

  • Det kører ikke super, men min far er fra Spanien, så jeg kan godt tale lidt og kan forstå næsten det hele, så jeg kunne godt lige komme med lidt ord til Pierre, forklarer Holst.

I foråret blev Pierre-Emile Højbjerg Bayern Münchens yngste Bundesliga-debutant nogensinde.

Andre gode nyheder