Brasilien må undvære skadet back i Copa America

Af: Ritzau
Danilo kommer ikke med til Copa America for Brasilien. Højrebacken blev skadet i en træningskamp mod Honduras.
Brasilien blev ramt af et ærgerligt afbud til Copa America, da det onsdag nat blev til 1-0-sejr i en opvarmningskamp mod Honduras.
Højrebacken Danilo fik et slag på sin højre ankel, og den skade er så alvorlig, at Porto-stjernen ikke kan nå at blive klar til Copa America, der indledes torsdag aften.
Helt i depressionstilstand over førstevalgets skadesafbud er den brasilianske landstræner Carlos Dunga dog formentlig ikke.
Han har udtaget Dani Alves, der netop har vundet mesterskab, pokal og Champions League med Barcelona, som erstatning.
Den enlige scoring i opgøret mellem Brasilien og Honduras blev sat ind af Roberto Firmino.
Ritzau
netvagtonside@viasat.dk










