Gå til hovedindhold

Bekræftet: Mathias Jensen får prominent konkurrent om spilletid i Celta Vigo

Af: Jonas Helmy

Mathias Jensen får ikke lettere ved at spille sig ind i varmen i Celta Vigo i den kommende sæson.

Skiftet har længe været undervejs, og her til aften blev det så bekræftet af både Celta Vigo og FC Barcelona.

Denis Suarez skifter fra Barca til Celta for omtrent 100 millioner kroner med mulighed for, at det kan stige til ca. 120 millioner kroner alt efter præstationer.

Denis Suarez havde et mislykket lejeophold i Arsenal sidste sæson, hvor han havde fire indhop i Premier League uden at gøre det store væsen af sig.

Han nåede at spille 71 kampe i FC Barcelona.

Mathias Jensen spillede kun seks La Liga-kampe for Celta Vigo sidste sæson, men til hans forsvar var han også skadet i store dele af sæsonen.

Det bliver dog ikke nemmere for ham at spille sig på holdet med ankomsten af Denis Suarez, der bliver den tredjedyreste spiller i klubbens historie. Kun slået af Catanha og Emre Mor.

I videoen øverst interviewer Sat Af-drengene Mathias Jensen om fremtiden

Andre gode nyheder