Gå til hovedindhold

Alt om Pione Sisto, Lionel Messi og krigen i Barcelona - se hele REN FODBOLDSNAK i fuld længde

Af: Peter Schulz

Lionel Messi har kastet en bombe i Barcelona, og Pione Sisto har sat gang i en dramatisk magtkamp i 3F Superligaen.

Herhjemme i Danmark har de to bedste hold i Superligaen, FC Midtjylland og FC København, tilsyneladende udkæmpet noget af en kamp om at sikre sig Pione Sisto.

Den tidligere landsholdsspiller var angiveligt tæt på at skrive under med FC København, da midtjyderne blandede sig med et bud i sidste øjeblik.

Det fik FC København til at droppe forhandlingerne med kantspilleren.

Den transfersaga diskuterer Per Frimann, NC Frederiksen og David Kroner i den seneste udgave af Ren Fodboldsnak, som blev optaget onsdag eftermiddag.

Men trioen ser også nærmere på, hvad i alverden det er, der er sket i Barcelona, hvor man er efterladt i choktilstand af, at Lionel Messi i begyndelsen af ugen lod klubben vide, at han ønsker at forlade den - og tilmed mener, han kan gøre det gratis.

Hvordan er det kommet så vidt for Barcelona, at man har fremmedgjort klubbens største spiller nogensinde?

Hvor kan man forestille sig, at Lionel Messi i givet fald kommer til at fortsætte sin fodboldkarriere?

Og vil han være en succes andre steder end på Camp Nou?

Du kan høre hele diskussionen om både Lionel Messi og Barcelona samt om Pione Sisto og FC Midtjylland og FC København i videoen herover.

Andre gode nyheder