Gå til hovedindhold

Barcelona solgte back til Eibar tidligere på sommeren: Nu henter de ham tilbage igen

Af: Casper Dalsten

Det har været en noget særlig sommer for talentfulde Marc Cucurella, der for nylig blev solgt fra Barcelona til Eibar efter et succesfuldt lejeophold. Nu er han dog blevet solgt tilbage til Barcelona.

Barcelona har tirsdag tilføjet er særdeles kendt ansigt til truppen i form af Marc Cucurella, der er et produkt af klubbens talentakademi, La Masia.

Tirsdag meddeler klubben, at den 20-årige back er blevet hentet tilbage fra Eibar.

Handelen er dog en smule opsigtsvækkende, da det ikke engang er en måned siden, at selv samme Cucurella blev solgt fra Barcelona til Eibar. Det skete efter et succesfuldt lejeophold i sidste sæson, som endte med, at Eibar udnyttede en købsoption på den 20-årige spanier fri.

Nu tyder noget så altså på, at Barcelona har fortrudt, da de tirsdag har benyttet sig af en tilbagekøbsklausul i aftalen. Klubben oplyser, at man betaler knap 30 millioner kroner til Eibar, der ifølge spanske medier betalte halvdelen af den pris for mindre end en måned siden.

Den 20-årige venstreback har indtil nu pirmært gjort sig på Barcelonas andethold, hvor det er blevet til 54 kampe, mens han står noteret for en enkelt optræden for førsteholdet. I sidste sæson nåede han at optræde 37 gange med ét mål til følge for Eibar.

Andre gode nyheder