Avis: United vil hente LFC-emne i VILD byttehandel
Borussia Dortmunds Christian Pulisic bliver nu sat i forbindelse med Manchester United.
Christian Pulisic er tidligere blevet sat i forbindelse med Liverpool, men nu melder Manchester United sig tilsyneladende også ind i kampen om den alsidige offensivspiller.
I hvert fald skriver Daily Mirror, at Manchester United er interesserede i Pulisic, der kan være på vej til de 20-dobbelte engelske mestre på en aftale, hvor englænderne skulle være klar til at afgive både Anthony Martial samt en sum penge mod i stedet at få Dortmund-spillerens underskrift på en kontrakt.
Ifølge avisens oplysninger er Manchester United dog ikke alene om interessen for Pulisic, der også skulle være på blokken i både Liverpool, Arsenal og Chelsea.
Pulisic har imponeret stort under sin tid i Borussia Dortmund, og den 19-årige offensivspiller bliver ofte omtalt som ét af USA´s mest lysende talenter.
Christian Nielsen
christian.nielsen@viasat.dk










