Gå til hovedindhold

Coronavirus udsætter italiensk pokalbrag

Af: Ritzau

Pokalsemifinalen mellem Juventus og AC Milan skal ikke spilles onsdag på grund af coronavirus. I videoen ovenfor kan du se et sammendrag af Ronalds flotte præstationer, inden han kom til Juventus.

Simon Kjær og resten af spillerne hos AC Milan kommer ikke i aktion onsdag aften.

Her skulle klubben ellers have spillet en udekamp mod Juventus i Coppa Italia, men semifinalernes returkamp bliver ikke til noget i denne omgang.

Efter flere timer med rygter i de italienske medier bekræfter de to klubber tirsdag aften, at kampen er udskudt.

Ifølge nyhedsbureauet ANSA er det bystyret i Torino, der har truffet beslutningen om at udsætte kampen.

Som følge af udbruddet, der særligt har ramt områder i det nordlige Italien, var der restriktioner på, hvem der kunne købe billet til opgøret. Den første pokalsemifinale endte 1-1.

79 personer har mistet livet i Italien efter at være blevet smittet med coronavirus.

/ritzau/

**I videoen ovenfor kan du se et sammendrag af Ronalds flotte præstationer, inden han kom til Juventus. **

Andre gode nyheder