Avis: PL-storklub viser interesse for Dolberg
Der er tilsyneladende prominent interesse for Kasper Dolberg.
Kasper Dolberg viser storform i Ajax i øjeblikket, hvor han får masser af spilletid og kvitterer ved at score mål på samlebånd.
Dolbergs flotte præstationer er ikke gået ubemærket hen, og i dag skriver Daily Mirror med Sunday People som kilde, at selveste Manchester United er interesseret i den unge Ajax-dansker.
Angiveligt skulle José Mourinho have sendt Manchester Uniteds chefscout Marcel Bout afsted for at se Ajax mod Celta Vigo i Europa League i torsdags, og her var chefscouten angiveligt blevet instrueret i at holde et vågent øje med Kasper Dolberg.
I torsdagens opgør kunne Uniteds chefscout blandt andet se Kasper Dolberg bringe Ajax foran med 1-0 i første halvleg i et opgør, som hollænderne vandt med 3-2.
Kasper Dolberg har kontrakt med Ajax frem til sommeren 2021, og her kan du se, hvor meget danskeren angiveligt koster.
I videoen herover kan du se, hvordan det gik til, da TV3 SPORT tidligere besøgte Dolberg i Ajax.
Christian Nielsen
christian.nielsen@viasat.dk









