Gå til hovedindhold

Avis: Han bliver Barcas næste signing

Avis: Han bliver Barcas næste signing

Af: Ritzau

Brasilianske Gerson Santos da Silva er tæt på en kontrakt med FC Barcelona, skriver katalansk avis.

Gerson Santos da Silva (Gerson) er henover sommeren blevet sat i forbindelse med et skifte til AS Roma, men nu tyder det på, at det bliver FC Barcelona, der kommer til at sikre sig den brasilianske offensivspiller.

Således skriver den katalanske avis Sport, at Gerson har har afvist et bud fra AS Roma på omkring 110 millioner kroner, og at den 18-årige brasilianer i stedet skriver kontrakt med FC Barcelona i løbet af de kommende dage.

Gerson er i øjeblikket på kontrakt i brasilianske Fluminense, men ifølge avisens oplysninger er FC Barcelona imidlertid nået til enighed med hans nuværende arbejdsgiver om en transfersum på cirka 90 millioner kroner.

Angiveligt er det planen, at Gerson frem til januar skal træne i FC Barcelona. Ved årsskiftet udløber FC Barcelonas transferkarantæne, og til den tid kan brasilianeren så komme i kamp for katalanerne.

Herefter skal der så tages en beslutning omkring, hvorvidt Gerson skal blive på Camp Nou, eller om han for en periode skal udlejes til en anden klub.

SE APOEL-FC MIDTJYLLAND DIREKTE PÅ TV3+ OG VIAPLAY.DK FRA I AFTEN KL. 18.30.

Andre gode nyheder