Avis: Chelsea henter ny venstreback for £21.7m

Af: Ritzau
Chelsea er tæt på at sikre sig venstreback fra Augsburg i Bundesligaen.
Chelsea og Augsburg er enige om, at venstrebacken Baba Rahman skal koste de engelske mestre op imod £21.7m at hente til Stamford Bridge.
Det rapporterer Daily Mail mandag eftermiddag.
Ifølge avisen betaler Chelsea £14m på forhånd, og så er op imod yderligere £7,5m blandt andet bundet op på, hvor mange kampe, som den ghanesiske venstreback opnår for Chelsea.
Samtidig er Baba Rahman nået til enighed med Chelsea om en femårig kontrakt, rapporterer avisen.
Angiveligt har også Roma, Arsenal og Manchester City vist interesse for den 21-årige forsvarsspiller, der står noteret for 11 A-landskampe for Ghana.
Ritzau
netvagtonside@viasat.dk










