Gå til hovedindhold

Avis: AGF på jagt efter Beckmann

Avis: AGF på jagt efter Beckmann

Af: Ritzau

AGF er interesseret i at hente Mikkel Beckmann hjem til dansk fodbold, rapporterer BT.

AGF jagter fortsat oprykning til Superligaen, og i foråret håber den aarhusianske traditionsklub på at kunne tilføje 31-årige Mikkel Beckmann som ny mand i den hvide trøje.

Det rapporterer i hvert fald BT, som også har talt med den tidligere landsholdsspiller om muligheden for et skifte væk fra Elfsborg, hvor han ikke i den forgangne sæson har været fast mand i startopstillingen.

  • Jeg har ikke hørt noget. Men jeg har ikke rigtig så mange kommentarer til den del ellers, indtil jeg har haft en snak med Elfsborg. Jeg har to år tilbage af min kontrakt, og jeg har det sådan set godt i klubben, siger Mikkel Beckmann til BT.

  • Men jeg gider heller ikke at visne de her år som fodboldspiller op på en bænk. Så der skal ske noget på den front, siger Beckmann.

Han afviser derfor ikke et skifte til AGF eller en anden dansk klub.

  • Selvfølgelig er Danmark interessant, og jeg er åben for at komme tilbage, hvis den rette klub melder sig på banen. Men lige nu er det vigtigt, at jeg først får en afklaring på tingene i Elfsborg, siger Mikkel Beckmann.

Tilbage i 2008-2011 nåede Mikkel Beckmann syv landskampe for det danske A-landshold.

HUSK at du kan se, hvordan det går AGF i onsdagens udekamp mod Brønshøj. Det er LIVE på TV3 SPORT 1 fra kl. 18.15.

Andre gode nyheder