Gå til hovedindhold

Lyngby henter gratis Jeppe Kjær

Lyngby henter gratis Jeppe Kjær

Af: Ritzau

Mandag blev Jeppe Kjær fritstillet i AGF, og nu fortsætter han karrieren i Lyngby.

Lyngby har været aktive dette transfervindue, og oprustningen er især med henblik på et seriøst ønske om at rykke op i den bedste række.

Og nu har klubben så hentet endnu en spiller. Jeppe Kjær blev mandag fritstillet i AGF, og nu tager han så turen til det sjællandske.

Det meddeler Lyngby på sin hjemmeside i dag. Der er tale om en toårigkontrakt.

  • Vi ser det som en generel styrkelse af vores offensive team, der i forvejen tæller mange dygtige spillere. Jeppe giver os en anden dimension og andre strenge at spille på -- især i forhold til de dybe løb og fart. Derfor er vi utroligt glade for at kunne byde ham velkommen i Lyngby Boldklub, siger cheftræner David Nielsen.

Angriberen har været ét år i AGF uden den store succes, men før det var han på holdkortet hos HB Køge. Her blev det til 26 scoringer i 50 kampe.

Andre gode nyheder