Gå til hovedindhold

Augsburg-spiller frygter ikke konkurrence fra Højbjerg

Augsburg-spiller frygter ikke konkurrence fra Højbjerg

Af: Ritzau

Pierre-Emile Højbjergs ankomst hos Augsburg får ikke en af holdets øvrige midtbanespillere til at ryste i bukserne.

Pierre-Emile Højbjerg (billedet, t.v.) er netop blevet lejet ud fra Bayern München til Augsburg i Bundesligaen, men den 19-årige dansker skal ikke forvente bare at gå direkte ind på holdet.

Det er meldingen fra en af konkurrenterne til spilletid på Augsburgs centrale midtbane, 20-årige Dominik Kohr (billedet, t.h.), som selv spiller for klubben på en lejeaftale fra Bayer Leverkusen.

  • Han skal først forbi mig. Jeg vil kigge på mig selv og give alt for, at jeg kommer til at spille, siger Dominik Kohr til Bild.

Han lader sig ikke skræmme af, at Pierre-Emile Højbjerg er kommet til fra selveste Bayern München.

  • For mig er han en normal konkurrent. Men det er ikke nyt for mig, for jeg har altid haft konkurrenter. At han kommer fra Bayern München betyder ikke noget særligt for mig, understreger Dominik Kohr.

Dominik Kohr står noteret for ni kampe i Bundesligaen indtil videre i sæsonen.

Pierre-Emile Højbjerg spiller hos FC Augsburg i resten af denne sæson.

Andre gode nyheder