Agenten bekræfter: Nicki Bille dømt for vold - afsoner allerede sin straf
Af: Laurits Lyck
Nicki Bille er buret inde og afsoner allerede sin straf for vold.
Efter det mandag kom frem i franske og monegaskiske medier, at Nicki Bille var blevet anholdt og dømt for vold, har der været stilhed fra den danske angribers lejr.
Men nu taler Billes agent, Nikola Juric:
-Jeg har ikke villet udtale mig, før jeg har undersøgt sagen grundigt. Og nu har jeg hørt, hvad beviserne er, og så ligger den lige til højrebenet om, at han er blevet fremprovokeret til den her situation, for at en kriminel bande har kunnet begunstige sig selv. Så han er blevet taget ved næsen, siger Nikola Juric, til B.T.
Nicki Bille kom i problemer, da han angiveligt først tog kvælertag på en kvinde og sidenhen slog en anden kvinde, da hun forsøgte at stoppe ham. Ved sin anholdelse skulle han også have haft noget kokain på sig.
Men Juric afviser, at Bille skulle have indtaget det stoffet, som han angiveligt fik lagt i hånden kort inden det voldelige sammenstød.
Bille afsoner netop nu sin straf på en måneds fængsel, og eneste kontakt til omverdenen er, når han har fem minutters telefonopkald om dagen, siger Juric.
Nicki Bille skiftede i januar 2018 til Panionios i Grækenland.
Laurits Lyck
laurits.lyck@tv3sport.dk










