£42m: Ny Chelsea-boss vil have Serie A-topscorer

Af: Ritzau
Argentinsk angrebsstjerne står øverst på ønskelisten hos den nye Chelsea-manager, og interessen er gensidig, forlyder det.
Gonzalo Higuain til Chelsea?
Ifølge Daily Mail har den kommende Chelsea-manager Antonio Conte bedt klubbens ledelse om at sikre, at man henter Serie A-topscoreren fra Napoli til Stamford Bridge.
Det vil angiveligt koste de detroniserede engelske mestre i omegnen af £42m, altså cirka 395 millioner danske kroner.
Og sådan et skifte skulle Gonzalo Higuain, 28, være interesseret i under én væsentlig betingelse - at han bliver førstevalg i klubben.
Den position sidder Diego Costa på i øjeblikket, men der har været spekuleret kraftigt i undervejs i denne sæson, at den spanske stjerneangriber kunne være på vej til kinesisk fodbold eller tilbage til Atlético Madrid, som solgte ham til Chelsea i 2014.
Gonzalo Higuain, som har en fortid hos Real Madrid, har scoret i alt 87 mål i 147 kampe for Napoli.
I denne sæsons Serie A har argentineren imidlertid været ekstraordinært god, og han har således nettet imponerende 32 gange i 33 kampe i den lyseblå Napoli-trøje.
De nærmeste forfølgere på den italienske topscorerliste - Carlos Bacca og Paulo Dybala fra henholdsvis AC Milan og Juventus - har hver lavet præcis det halve antal mål.
HUSK at du kan se Real Madrid mod Manchester City LIVE på TV3+ og Viaplay med optakt i studiet fra kl. 19.30.
Ritzau
netvagtonside@viasat.dk










