Af: Laurits Lyck
Paris Saint-Germain er allerede uden superstjernen Neymar, der blev skadet for nylig, og til tirsdagens Champions League-kamp mod Manchester United må de franske mestre måske klare sig uden endnu en af deres stjernespillere.
I lørdagens hjemmekamp mod Bordeaux blev Edinson Cavani nemlig tilsyneladende skadet, da han scorede på straffespark til 1-0 i det 42. minut.
Lige efter jubelscenerne tog uruguayaneren sig til højre ben og måtte kort efter lade sig udskifte.
Paris Saint-Germain skal tirsdag gæste Manchester United til den første af to ottendelsfinaler i Champions League.
Se straffesparket og udskiftningen i videoen ovenfor
⚽️ HUSK, at du kan se Manchester United - PSG på TV3+ og Viaplay tirsdag med optakt fra kl. 20:00
Laurits Lyck
laurits.lyck@tv3sport.dk










