Gå til hovedindhold

Bekræftet: PSG køber kæmpetalentet Simons tilbage fra PSV

Af: Emil Mozart Hansen

PSG henter stortalentet Xavi Simons tilbage til klubben.

Det skriver PSV, som den 20-årige hollænder skiftede til sidste sommer på en fri transfer, på sin hjemmeside.

-Xavi Simons har omgående forladt vores træningslejr, så han kan gennemføre et skifte til PSG, skriver PSV.

PSG har endnu ikke bekræftet det, men det sker formentlig, når skiftet er faldet på plads.

Xavi Simons, som kom til PSG fra FC Barcelona i 2019, havde en tilbagekøbsklausul i sin kontrakt, da han skiftede til PSV sidste sommer.

Den frikøbsklausul har PSG nu tilsyneladende benyttet sig af.

Midtbanetalentet repræsenterede PSV i Æresdivisionen i 34 kampe, hvor han scorede imponerende 19 mål og leverede ni oplæg.

Han fik landsholdsdebut for Holland ved VM, hvor han blev skiftet ind i opgøret mod USA.

Xavi Simons er i flere gange blevet nomineret til titlen Golden Boy, og han er udnævnt som et af det største talenter i europæisk fodbold af flere eksperter.

Se Xavi Simons assistere Kylian Mbappé i videoen herover.

Har du endnu ikke adgang til Viaplays sportspakke, så du kan se Premier League, 3F Superligaen og Champions League? Så kan du få det ved at klikke HER.

**

**

Andre gode nyheder