Gå til hovedindhold

19-årigt Esbjerg-talent sikrer sen sejr over Skive

Af: Malthe Rygaard

Esbjerg hev til slut en 2-1-sejr i land efter at have været bagud i udekampen mod Skive.

Esbjerg var på besøg i Skive torsdag aften i 1. division, og her fik Superliga-nedrykkeren en tiltrængt sejr. 

Esbjerg vandt opgøret 2-1 efter en scoring af William Møller i kampens 89. minut.

Dermed nåede Esbjerg op på fjerdepladsen i den næstbedste række, hvor klubben har skrabet ni point sammen.

Esbjerg mødte op med to nederlag i bagagen, da både Vejle og Thisted forinden havde besejret Esbjerg 2-1.

Skive kom da også bedst fra start, da Thomas Dalgaard bragte hjemmeholdet foran efter 17 minutter.

Jacob "Lungi" Sørensen fik dog udlignet efter 26 minutter.

Skive ligger placeret helt i bunden af rækken med et enkelt point i fem kampe.

Du kan se målene fra opgøret i videoen øverst

/ritzau/

Andre gode nyheder