Gå til hovedindhold

Tror på dansk succes i vild bjergfinale

Tror på dansk succes i vild bjergfinale

Af: Ritzau

Onsdag løber femte etape af Tour de Suisse af stablen, og TV3 SPORTs kommentator tror på dansk optur.

TV3 SPORTs cykelkommentator Rasmus Bech spår en vild cykeldag i Tour de Suisse.

  • Jeg kan sagtens forestille mig, at det ender mere end lykkeligt, hvis man tager de danske briller på. Jakob Fuglsang har set forrygende ud indtil videre, og jeg vil faktisk vurdere, at han er den af klatrene, der har set bedst ud. Det er tydeligt, at han er i Tour de France-form, og den kan virkelig komme ham til gode her, og han er min favorit til at vinde kongeetapen.

Men det bliver ikke en nem opgave for Fuglsang, der har skarp konkurrence.

  • I min optik er Fuglsangs største konkurrent Thibaut Pinot fra FDJ. Han har også set stærk ud, og han er også i Tour-form, men jeg synes, at Fuglsang ser ud til, at han har det der ekstra, der skal til for at vinde kongeetapen i Tour de Suisse. En samlet sejr her vil være Fuglsangs største sejr på landevejen, og grundstenen til den sejr bliver lagt i dag.

Du kan følge femte etape LIVE på TV3 SPORT 1 fra kl. 16.45.

Andre gode nyheder