Gå til hovedindhold

Mere dansk succes i Schweiz?

Af: Ritzau

Der er gode danske muligheder, når rytterne i dag kører ud på 4. etape i det klassiske etapeløb.

Der er lagt op til en klassisk Tour de Suisse-etape med alt, hvad det betyder af op og nedkørsler, når rytterne i dag skal prøve kræfter med fjerde etape.

Gårsdagens tredje etape bød på en Tinkoff-Saxo-sejr til Peter Sagan, og han er igen favorit til at stå øverst på skamlen, når feltet kommer frem til Schwarzenbach.

Det er dog også en etape, som ligger perfekt til en rytter som Matti Breschel, som kan få en hovedrolle, hvis Sagan brugte for mange kræfter på sejren i går.

Derudover kan både Micheal Valgren og Michael Mørkov gå efter at komme med i udbrud - hvis de da får lov for kaptajnen.

Endelig må man have fokus på den danske profil Jakob Fuglsang, som måske ikke er favorit til at få sejren, men til gengæld er pisket til at sidde med helt fremme i slutfasen, hvis han skal gøre sig forhåbninger om den samlede sejr.

Etapen slutter af med en rundtur i Schwarzenbach, som skal køres tre gange. I det kuperede terræn kan det være muligheden for at sætte sprinterne, men holdes tempoet nede, så kan vi får den føste dyst mellem Kristoff og Cavendish. En dyst, som sidstnævnte selv har udtalt, at han frygter forud for sommeren Tour de France.

Afstlutningen op til mål byder på en stigning på tre-fire procent den sidste kilometer, og det kan være lige præcis den profil, som Sagan eller Matti skal udnytte.

Så alt i alt byder dagens etape på rene lækkerier for cykelfans, og der er så absolut grund til at se med inden, vi i morgen byder på kongeetapen i Tour de Suisse.

Vi sender direkte fra Schweiz i dag på TV3 SPORT1 og VIAPLAY fra klokken 16.40

Andre gode nyheder