Sidste års nummer tre misser Tour de France efter styrt

Af: Ritzau
Steven Kruijswijk har pådraget sig et brud på skulderen og bliver ikke klar til Tour de France-starten.
Steven Kruijswijk (Jumbo-Visma) går glip af Tour de France, da han stadig er medtaget efter et styrt i Critérium du Dauphiné i sidste uge.
Det skriver sidste års samlede nummer tre i Touren på Twitter.
-Desværre er konsekvenserne af mit styrt i Dauphiné mere alvorlige end håbet. Til min store skuffelse kan jeg ikke til deltage i Tour de France på grund af et brud på skulderen, skriver han blandt andet.
-Jeg ønsker holdet held og lykke i Touren. Jeg er meget skuffet over ikke at kunne være en del af det.
Den 33-årige hollænder stod ellers foran sit sjette Tour de France, men han bliver altså ikke klar til Tour-starten lørdag i næste uge.
Han håber i stedet at kunne gøre sig gældende i Giro d'Italia, der først begynder i starten af oktober.
-Nu skal jeg hjem og komme mig først, og derefter vil jeg fokusere på Giro d'Italia, som er mit nye mål, skriver Kruiswijk.
/ritzau/
Ritzau
netvagtonside@viasat.dk










