Gå til hovedindhold

22-årig belgisk rytter omkommer efter styrt i Polen

22-årig belgisk rytter omkommer efter styrt i Polen

Af: Ritzau

Et slemt styrt på 3. etape af Polen Rundt kostede den 22-årige rytter Bjorg Lambrecht livet.

Den 22-årige belgiske cykelrytter Bjorg Lambrecht omkommer efter et styrt på 3. etape i Polen Rundt, bekræfter Lambrechts hold, Lotto Soudal, på Twitter.

-Den størst mulige tragedie, som kunne ske for familie, venner og holdkammerater til Bjorg, er sket. Hvil i fred, Bjorg, skriver Lotto Soudal.

Mediet Cyclingnews skriver, at den 22-årige belgier styrtede ind i en betonvæg med 50 kilometer til mål på en etape, der var præget af store mængder regn.  

På Lotto Soudal kørte Bjorg Lambrecht sammen med danske Rasmus Byriel Iversen, der er i gang med sin første sæson på det belgiske World Tour-hold.

Den 21-årige dansker begræder holdkammeratens dødsfald.

I år har det store talent markeret sig ved blandt andet at vinde ungdomstrøjen i Critérium du Dauphiné, blive nummer fire i Fleche Wallonne og nummer seks i Amstel Gold Race.  

/ritzau/

Andre gode nyheder